Helsingør Domkirke, Skt. Olai

Fredagsmøde i Domkirkens Hus

Fredag den 25. januar 2019 kl. 14:00 - 16:00

Pensionering

En af teksterne fra Halfdan Rasmussens digtsamling "Misantropen"  lyder ”Fremtiden er forbi” - ”Planlægger ingenting mer. Samler ikke til hobe. Udvider ikke mer min garderobe" - "Fremtiden er forbi. Nu har du tilbage martrede nætter og ensomme genfærdsdage.”
Men modsat dette er dialogen mellem Søren Brun og hans hund Nuser, hvilken Mona Faye holder rigtig meget af. Søren Brun, der er kendt for sit pessimistiske livssyn, siger: ”En dag skal vi alle dø, Nuser.” Hvortil Nuser prompte svarer: ”Ja, men alle de andre dage skal vi det ikke.”

Kunsthistoriker Mona Faye vil filosofere over at være eller ikke at være pensionist.

Det koster 20 kr. for kage og kaffe

Helsingør Domkirke, Skt. Olai, Sct. Anna Gade 12, 3000 Helsingør - www.helsingoerdomkirke.dk